Jan Petersen har fravalgt den klassiske børneopsparing. Hans ældste datter vælger selv sine aktier

Under coronapandemien kiggede Jan Petersen og hans hustru deres bankbøger igennem og så, at der var plads til at give deres to piger nogle af pengene. Det fik de, og nu er døtrene på syv og 11 år aktionærer, for Jan Petersen er længe gået i en stor bue uden om bankernes opsparingskonti. »Man får ikke ret meget i rente på en bankkonto. Derfor har jeg haft aktier længe, og det var naturligt, at det skulle pigerne selvfølgelig også have,« forklarer Jan Petersen. Døtrene har hver et frit depot, som Jan Petersen og hans kone Marete overfører nogle tusinde kroner til, når de synes, der er luft i økonomien til det. Det er primært 52-årige Jan Petersen, der sidste år valgte at pensionere sig selv efter en lang karriere som it-konsulent, der styrer investeringerne. Men faktisk får den ældste datter på 11 år selv lov til at bestemme, hvilke enkeltaktier der skal ligge i hendes depot. »Hun er ved at have en alder, hvor hun skal opdrages til at håndtere penge, så hun ikke brænder hele lortet af på store biler og dyre ferier. Og så har hun vist interesse i aktier,« forklarer Jan Petersen. Han har dog en finger med i spillet, når datteren vælger aktier. En meget kedelig løsning Lad os gå et par skridt baglæns først. Mange vælger at oprette en traditionel børneopsparing til deres børn, fordi alt afkast er skattefrit på den konto. Men det har parret i Nordjylland fravalgt, fordi man maksimalt må sætte 6.000 kroner ind på børneopsparingen om året, og det er ofte begrænset, hvad man kan investere i. Jan Petersen har i stedet oprettet ganske almindelige frie depoter til døtrene, og han er meget inde over investeringerne – især ved sin yngste datter. »Vores mindste datter har en meget kedelig løsning: Jeg bestemmer, hvad hun investerer i, og jeg er meget konservativ på den front,« forklarer Jan Petersen. Hendes penge ligger for tiden i forskellige fonde fra udbyderen iShares. Tyngden er i investeringsfonden iShares Core S&P500, som inkluderer de største amerikanske aktier. For at tilte porteføljen lidt mod Europa og en anelse mod udviklingslande har Jan Petersen også købt aktier til sin yngste datter i fondene iShares Core MSCI Europe og iShares Core MSCI World. Fondene dækker de største aktier i henholdsvis Europa og i hele verden. Hvad kigger du efter, når du vælger fonde? »Jeg kigger på omkostninger. I pigernes tilfælde skal pengene stå i mange år – den yngste har 11 år, før hun kommer i nærheden af dem – og omkostningerne kan løbe op,« bemærker Jan Petersen. Selvom det næsten er usynligt, så betaler man for at have penge stående i investeringsfonde. Prisen er en procentdel af den investerede formue hvert år, og procentsatsen svinger fra fond til fond. Derfor holder Jan Petersen skarpt øje med en fonds årlige omkostninger i procent, ÅOP, når han investerer. Det medfører, at han som regel køber passive indeksfonde. I passive fonde sidder der ikke noget menneske og aktivt udvælger aktier. Det er sparet væk, og fonden følger blot et indeks, som er en samling af aktier. Sådan vælger datteren aktier Jan Petersens ældste pige vælger sine enkeltaktier selv. Hendes depot har også en bund af fonde, som han vælger. Men Jan Petersen laver en liste over aktier, som den ældste datter må vælge ud fra og krydre sit depot med. Listen på otte til ti aktier laver Jan Petersen ved at kigge bredt ud på aktiemarkedet og se, hvor datteren umiddelbart kunne have interesse. Derefter dykker han ned i enkelte aktier. »Jeg laver ikke en dybere analyse af hvert selskab, men jeg overvejer, om der er fremtid i det, de laver, og om aktien er fornuftigt prissat. Der er ingen grund til at købe en aktie, når den er absolut dyrest,« mener Jan Petersen. 11-årige piger interesserer sig ofte for mode, makeup, smykker og sociale medier, og det er særligt i de retninger, Jan Petersen kigger for at finde interessante selskaber til datteren. Luksuskæmpen LVMH, sportsmærket Nike, kosmetikkæden Matas og det sociale medie Snap kvalificerede sig til listen sidst, datteren plukkede aktier. Hun valgte Matas og Snap. »Det er heldigvis gået ret godt. På stående fod er Matas-aktien steget 50 procent, siden hun købte,« fortæller Jan Petersen. Snap-aktien er en anden sag. Den har været oppe med 20 procent, men er siden faldet tilbage, så den »blot« er oppe med ti procent i datterens depot. Derfor har hun fået øjnene op for, at man kan tabe penge på aktier, hvilket har været vigtig læring. Aktierne i Snap og Matas har desuden gjort investeringssnakken rundt om middagsbordet mere konkret. Familien har eksempelvis talt om, at den ældste datter ikke ejer hele Matas – men en lille del af kæden og dets overskud. Prøver at holde gryden i kog Døtrenes porteføljer har fire et halvt år på bagen og er siden starten vokset 44 procent. Afkastet er Jan Petersen »godt tilfreds med«, og han er også stolt af den ældste piges aktievalg. Hun vælger aktier en til to gange om året, når der tikker penge ind på depotet. Døtrenes porteføljer passer sig selv og kræver kun et par times vedligehold om året, men familien bruger en del mere tid på at tale om investeringer. »Jeg prøver hele tiden at holde gryden lidt i kog. Vi tager en status på porteføljerne ved årets udgang og også undervejs. Og jeg prøver at fremskrive, hvad 1.000 kroner kan blive til, når man får et afkast på syv til ti procent om året,« fortæller Jan Petersen. Med de ord henviser han til, at aktiemarkedet historisk har givet et afkast på cirka syv procent årligt. https://www.berlingske.dk/dine-penge/jan-petersen-har-fravalgt-den-klassiske-boerneopsparing-hans-aeldste